uṭṭhātar

one who gets up or rouses himself, one who shows energy SN.i.214; AN.iv.285, AN.iv.288, AN.iv.322; Snp.187; Ja.vi.297. -an˚; one who is without energy SN.i.217; Snp.96.

n. ag. of ut + ṣṭhā, see uṭṭhahati